Kontakt & praktisk information
Velkommen i min biks
Når man skal til første samtale, om et svært emne eller noget der fylder for en, kan det være rart at man kan forberede sig så godt som muligt. Derfor er der her nogle billeder af hvordan mit sted ser ud - helt fra døren ved gaden til selve sofaen man sidder i, når man snakker med mig.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen indenfor!

Hovedindgangen fra gaden ser sådan ud

Indgangsdøren til Praksis ved Åen
Næste dør man møder, går ind til Praksis ved Åen, som min biks er en del af.

Venteværelset
Når man går ind af døren til Praksis ved Åen møder man venteværelset.

Tag plads i venteværelset
Når du er ankommet til din samtale, så tager du bare plads i venteværelset. Her er der altid stille musik, vand, te og kaffe som man gerne må tage af. Jeg kommer og henter dig, så snart jeg er klar.

Min biks
Inde hos mig ser der sådan her ud. Ofte sidder du i sofaen mens jeg sidder i den grå stol. Nogle gange sidder vi ved bordet, hvis vi feks skal tegne eller sidde og skrive nogle ting sammen.

Jeg tegner ofte på tavlen
Jeg vil ofte stå og tegne og skrive på min tavle, både for at kunne huske hvad vi snakker om, men også for at få overblik, vise dig ting eller prøve at se hvordan ting hænger sammen.
Du er mere end velkommen til at kontakte mig. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.
Udfyld formularen
Kontaktoplysninger
Telefon: +45 4940 0086
Adresse: Brotorvet 5, 7500 Holstebro